Faglærere i folkeskolen er ikke klædt på til at undervise ordblinde elever. Det kan have konsekvenser for eleverne, der både mistrives og får dårligere karakterer end deres klassekammerater. Eksperter kalder det bekymrende, men peger på den samme løsning.

Af Nicolai Steenberg og Villads Znaty

Folkeskolen kan være et helvede, hvis man er ordblind. 

Sådan lyder det i hvert fald fra Sofie Borup, næstforkvinde i Ordblindeforeningen. Hun mener, at der blandt faglærerne, altså lærere, der ikke underviser i dansk, er “skræmmende lidt viden” og mangler helt basale kompetencer, når det kommer til undervisningen af og arbejdet med de ordblinde elever i klasserne. 

Den opfattelse er hun ikke alene om. En undersøgelse foretaget af UC Syd i 2018 viste, at over halvdelen af de adspurgte lærere i Region Syddanmark svarede, at de i mindre grad eller slet ikke ved tilstrækkeligt om ordblindhed i forhold til deres daglige praksis. 

Udover grundlæggende viden om ordblindhed, er nogle af de kompetencer, Sofie Borup og Ordblindeforeningen efterspørger fx værktøjer til, hvordan undervisningen planlægges bedst for ordblinde elever, så de kan bruge deres IT-hjælpemidler. Dog tegner en kortlægning af folkeskolens praksis for arbejdet med ordblinde elever et bekymrende billede. Den viser, at mens 84% af dansklærerne ifølge læsevejledere fra 12 repræsentativt udvalgte kommuner tilpasser deres undervisning, så den understøtter ordblindes brug af IT-hjælpemidler, så er tallet kun 33% for de øvrige lærere. 

At faglærerne mangler de nødvendige kompetencer, bekymrer Helle Bundgaard Svendsen, der er ph.d. og en af landets førende forskere i undervisning af ordblinde samt konsulent ved Nationalt Videnscenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. 

Hun fremhæver vigtigheden af, at alle lærere – også matematik-, biologi- og historielærere – bør have en grundlæggende viden om ordblindhed og de udfordringer, der følger med, hvis de ordblinde elever skal have de bedst mulige forudsætninger i folkeskolen, og ikke blive en del af nedslående statistikker.

“Man er ikke ordblind i ét fag – man er ordblind i hele livet” 
I hver skoleklasse sidder der i gennemsnit to ordblinde. Fælles for dem er, at der med den diagnose følger markant dårligere forudsætninger for læring og trivsel. 

En rapport fra Egmont Fonden viser, at ordblinde elever generelt får dårligere karakterer i alle fag sammenlignet med deres klassekammerater, og er markant mindre repræsenteret på ungdomsuddannelserne. Det tydeliggør ifølge Sofie Borup, næstforkvinde for Ordblindeforeningen, vigtigheden af, at det ikke kun er dansklærerne og læsevejlederne, der har viden om og kompetencer inden for ordblindhed:

“Man er jo ikke kun ordblind i ét fag – man er ordblind i hele livet. Vi taber elever på gulvet, hvis de igen og igen løber ind i nederlag, fordi de ikke får den rette – eller nogen – hjælp fra deres lærer.”

Sofie Borup er selv ordblind og har oplevet utallige udfordringer i folkeskoletiden. I dag er hun ved at uddanne sig til kulturhistorisk konservator. Foto: Nicolai Steenberg

Det bakkes op af Helle Bundgaard Svendsen. Hun har i flere år forsket i undervisningen af ordblinde og peger på, at manglen på viden om ordblindhed hos faglærere kan have konsekvenser, selv i fag der ikke normalt forbindes med læsning og skrivning.

”Konsekvensen er jo, at de ordblinde elever falder bagud fagligt i fx biologi, og det havde de slet ikke behøvet, hvis de havde fået den rigtige støtte af deres lærer. Det ville se anderledes ud, hvis alle faglærerne også havde et grundkendskab til ordblinde og deres forudsætninger.”

Dertil kommer de såkaldte emotionelle følgevirkninger, der kan hænge sammen med ordblindhed. Det kan være lavt selvværd og skolevægring, hvor ordblinde er overrepræsenteret sammenlignet med andre elever. Af Ordblindeforeningen bliver det sammenlignet med at ramme en mur, når man som ordblind elev møder en lærer, der ikke forstår ens behov, hjælpemidler og udfordringer. Det  kan mere viden blandt lærere være med til at forhindre, mener Sofie Borup.

Formand for uddannelsesudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov anerkender behovet for viden om ordblindhed blandt alle lærere, men ser ikke manglen som et stort problem. Hun efterspørger generelt fokus på kompetenceudvikling for lærere, men ikke kun inden for ordblindhed. 

Ordblindhed på læreruddannelsens studieordning
Der sker dog ting på området – i hvert fald for de næste kuld af folkeskolelærere. 

I 2022 indgik den daværende S-regering en aftale med et bredt udsnit af Folketingets partier om en reform af læreruddannelsen. Et af elementerne i denne var at implementere ordblindhed i grundfagligheden, således at alle lærerstuderende fra 2023 skal lære om ordblindhed. Tidligere var det et specialiseringsmodul, som nogle af landets læreruddannelser udbød. 

Se mere om ordblindhed på læreruddannelserne her:

De sidste 20 år er der sket en udvikling i hvordan og hvor meget, der undervises i ordblindhed på læreruddannelsen. Video: Nicolai Steenberg

Pilen peger på kompetenceløft
Den nye studieordning hilser Julie Fredsø-Rauer velkommen. Hun er adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon og har i over ti år arbejdet med implementering af læse- og skriveteknologi til ordblinde i folkeskolen. Spørger man hende, er der dog stadig et stort behov for viden og kompetencer blandt de lærere, der står i klasseværelserne nu og de næste år:

“Hvis der virkelig skal ske noget på det her område, så er de nuværende lærere også nødt til at have en basal viden ​​om ordblindhed, og hvordan de kan tilrettelægge deres undervisning ordblindevenligt, for der skal ske en kulturændring i klasselokalerne, og det kræver kompetenceløft”

Hun tilføjer, at kompetenceløftet både kan foregå eksternt, men lige så vel internt med støtte fra læsevejledere og ordblindelærere, og at det er “helt essentielt,” hvis de ordblinde elever skal undervises på samme vilkår som deres klassekammerater. 

Det er hun ikke ene om. 

En undersøgelse foretaget af VIA’s Center for forskning og udvikling viser nemlig, at størstedelen af læsevejledere fra 12 repræsentativt udvalgte kommuner mener, at et kompetenceløft af faglærerne er et af de vigtigste tiltag, der kan tages for at styrke indsatsen for ordblinde elever i landets kommuner.

Samme konklusion kom EVA også frem til i 2021, da de i et notat fremlagde tre vigtige greb i skoleledelsernes arbejde med ordblinde elever, hvoraf ét af dem er prioritering af kompetenceløft af lærere i alle fag. I føromtalte kortlægning lavet af EVA, konkluderede instituttet desuden, at kompetenceudvikling af faglærerne styrker læringsmulighederne for ordblinde elever.

Også forsker Helle Bundgaard Svendsen mener, at der er brug for  kompetenceløft til faglærerne, men hun peger, ligesom Julie Fredsø-Rauer og Danmarks Lærerforening, på, at hovedansvaret og opgaven ligger hos skoleledelsen, der skal prioritere kompetenceløft af faglærerne.

I EVA’s notat fra 2021 fremgår det dog, at knap 25% af læsevejlederne mener, at ledelsen på deres skole i mindre eller ingen grad understøtter arbejdet med ordblinde elever, mens det er under halvdelen af skolerne, der prioriterer kompetenceudvikling i undervisning af ordblinde elever. 

Det har Skolelederforeningen ikke ønsket at kommentere på.

Nordjysk succes
I Nordjylland har kompetenceløftet virket. Et par håndfulde kilometer nord for Limfjorden ligger Skolecenter Jetsmark – en mellemstor folkeskole med 578 elever.
Her gennemgik alle faglærere i 2022 et undervisningsforløb om ordblindhed, og det var, ifølge læsevejleder på Skolecenter Jetsmark, Inger Aarup, en stor succes.

“Vi er helt sikkert en bedre skole for ordblinde elever nu, end vi var før,” fortæller hun. “Vi har fået et fælles sprog for ordblindhed, og det er ikke længere kun os læsevejledere, der forstår det.”

I evalueringen af indsatsen fremgår det også, at arbejdet for mere viden blandt lærerne ikke har været spildt. Der skete en betydelig stigning i andelen af lærere, der efter forløbet har oplevet bredere viden om at tilrettelægge ordblindevenlig undervisning, og det gør Inger Aarup glad.

Hun oplever, at tabuet, der plejede at omgærde ordblindhed, er fuldstændig forsvundet, fordi der er kommet et fælles sprog og større forståelse på skolen, og ser tydeligt, hvordan lærerne har ændret deres arbejdsmetoder og gjort undervisningen inkluderende. Derfor opfordrer hun andre skoler til at gøre det samme

“Jeg synes grundlæggende, at det er noget alle burde gøre. Det er simpelthen så værdifuldt,” lyder det fra Inger Aarup.

Ordblinde på finansloven
På Christiansborg er der også blevet råbt vagt i gevær. I den netop vedtagne finanslov er der afsat 30 millioner kroner de næste tre år til at styrke undervisningen for ordblinde elever og 15 millioner de følgende år. 

Det ser man i Danmarks Lærerforening positivt på. Formand for uddannelsesudvalget Regitze Flannov er glad for, at pengene tilkommer ordblindeområdet, og hun håber, at nogle af de millioner vil blive prioriteret til kompetenceløft af lærerne. 

Det samme gør Sofie Borup fra Ordblindeforeningen. Men om de 30 millioner er nok til at sørge for, at folkeskolen ikke kan være “et helvede for ordblinde,” vides ikke. I en pressemeddelelse beskriver Ordblindeforeningen dog pengene som en sejr og “et afgørende skridt i retning af at skabe en mere inkluderende og støttende uddannelsesoplevelse for mennesker med ordblindhed.”